Velkommen på websiderne af Det Tyske Udenrigsministerium
Mindehøjtidelighed i anledning af den 103. årsdag for Slaget om Skagerrak
Oberstløjtnant Sven Voigtmann, militærattaché hos Den Tyske Ambassade i København, sammen med honorærkonsul Klaus Schäfer, til mindehøjtideligheden i anledning af den 103. årsdag for Slaget om Skagerrak fra 31. maj til 1.juni 1916 i Thyborøn, © Knud Jakobsen
Den 1. juni deltog Den Tyske Ambassades militærattaché sammen med honorærkonsul Klaus Schäfer i mindehøjtideligheden i anledning af den 103. årsdag for Slaget om Skagerrak fra 31. maj til 1.juni 1916 i Thyborøn.
Den 1. juni 2019 deltog oberstløjtnant Sven Voigtmann, militærattaché hos Den Tyske Ambassade i København, på vegne af ambassadør Andreas Meitzner, sammen med honorærkonsul Klaus Schäfer, i mindehøjtideligheden i anledning af den 103. årsdag for Slaget om Skagerrak fra 31. maj til 1.juni 1916 i Thyborøn.
Til at markere denne årsdag nedlagte oberstløjtnant Voigtmann, sammen med honorærkonsul Klaus Schäfer, en krans til at minde om de sårede og ofrene i slaget. I sin tale fremhævede oberstløjtnant Voigtmann, hvor vigtigt det var at beskæftige sig med krigenes historie og de erkendelser, som krigen har lært os, og takkede Gerd Norman Andersen, grundlægger af Sea War Museum, samt Lemvigs borgmester, Erik Flyvholm, for den akribiske udredning, som de historiske kendsgerninger bliver præsenteret med her.
I rammerne af denne begivenhed blev Reinhard Scheer-Hennings udnævnt til international ambassadør for Sea War Museum i Thyborøn. Reinhard Scheer-Hennings er oldebarn til Admiral Reinhard Scheer, der var øverstbefalende for den tyske højsøflåde i Slaget om Skagerrak i 1916.
Reinhard Scheer-Hennings følger Nicholas Jellicoe i dette frivillige embede, der var barnebarn af Admiral John Jellico, kommandør af ”Grand Fleet” under samme slag.
Skagerrakslaget mellem den britiske „Grand Fleet“ og den tyske højsøflåde regnes som historiens største søslag. Det endte uafgjort mellem parterne, der dog begge led høje tab. I alt blev der dræbt omkring 8500 sømænd, og yderligere 1500 blev såret. Sea War Museum i Thyborøn har gjort det til sin opgave at genfortælle dette søslags historie, samt søslagene i Nordsøen under Første Verdenskrig. Her bliver der lagt vægt på at vise følgerne af de krigeriske konflikter i stedet for at forherlige dem, efter valgsproget:
"Krigen er en tragedie og må ikke forherliges, men historien skal fortælles, og vi må ikke glemme dens ofre."
Det talte ord gælder.
Kære borgermester Erik Flyvholm,
Kære Direktør Gert Norman Andersen,
Kære Søren Gade,
Kære hr. Reinhard Scheer-Hennings,
Kære Reverend Marianne Boesen,
Kære gæster,
jeg takker for jeres invitation og muligheden for at lægge en krans til minde om ofrene ved Jyllandslaget fra 31. maj 1916 til 1. juni 1916.
Først og fremmest vil jeg gerne sende jer de varmeste hilsner fra min ambassadør Andreas Meitzner, som desværre ikke kan være her i dag på grund af en anden aftale.
Kære hr. Reinhard Scheer-Hennings, på ambassadørens vegne vil jeg gerne meddele Dem de allerbedste ønsker til udnævnelse som ambassadør for Sea War Museum Jylland.
I min korte tale vil jeg gerne henlede opmærksomheden på de tusindvis af ofre, der døde i hele verdens største søfartsslag. Over 8.500 søfolk mistede deres liv på det tidspunkt. Og selvom begge sider havde fejret sig som en vinder, kan man sige fra dagens perspektiv, at der ikke var nogen vindere. Magtbalancen i Nordsøen forblev som den var.
Hvis vi ser på ofrene i denne krig, så viser dette eksempel, at vi skal forstå, hvad det betyder at gå i krig. Først og fremmest betyder det død og umådelig lidelse for alle berørte og deres familiemedlemmer.
"Det var fuldstændigt vanvid at dræbe hinanden på en sådan industriel skala," skriver senere Innes McCartney, en britisk forfatter, dykker, historiker og undervandsarkæolog.
Da den britiske telegrafist J. Croad efter Jyllandslaget så på dækket på sit skib HMS Broke om morgenen, beskriver han situationen kun med sarkasme "48 mand fra vores besætning var døde og lemlæstet til ukendelighed. Det tog fem timer at smide det overbord, hvad der var tilbage af vores kammerater - det var den berømmelse og herlighed vi havde."
Jeg er glad for, at Sea War Museet her i Thyborøn, ud over at udforske slaget og historien, også fokuserer på krigens meningsløshed, ved at pege på den grimme side af krigen: "Krig er en tragedie og skal ikke forherliges, men historien skal fortælles, og ofrene bør huskes."
I dag, når konflikter i verden hurtigt kan blive en krig, er det vigtigere end nogensinde at huske igen og igen, at krige ikke betyder konfliktløsning, men næsten altid øger lidelsen.
Og ja, jeg er fuldstændig enig i at vi har ingen fjender. Det er krigen selv, som, er fjenden.