Velkommen på websiderne af Det Tyske Udenrigsministerium
Rejser med kæledyr
Beagle på tur i en blå bil, © colourbox
Aktuelle regler for at rejse med kæledyr
Reiser med hunde, katte og fritter
Du kan læse de aktuelle regler for at rejse med kæledyr inden og uden for EU på dansk hos Fødevarestyrelsen.
Forbud mod ind- og gennemrejse med hvalpe i Tyskland
Der gælder et særligt forbud mod ind- og gennemrejse med hundehvalpe i Tyskland, der ikke er vaccineret mod hundegalskab (rabies). Da vaccinen tidligst kan gives til hvalpene efter 12 uger og der går yderligere 21 dage til at opbygge immunitet, kan hvalpene tidligst tages med på rejser til og igennem Tyskland efter 15 uger. I modsætning til Danmark gælder der ikke en undtagelse efter art. 7, st. 2, af EU-forordning nr. 576/2013 for Tyskland.
Rejser med farlige hunde til Tyskland
Hunde fra racer, der gælder som særligt farlige, f.eks. staffordshire bullterrier, er underlagt særlige bestemmelser i Tyskland. OBS! Det gælder ikke kun for renracede hunde men også for krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår.
Læs mere hos det tyske toldvæsen på tysk og på engelsk.
Dokumenter og attester skal kunne fremvises originalt og være forsynet med en bekræftet tysk oversættelse, hvis de er på et andet sprog. Hele den tyske forordning kan læses her.
Rejser med fugle
Op til tre fugle kan tages med på rejser, hvis de ikke er bestemt til at blive givet videre eller solgt. For papegøjer er der påkrævet en særlig dyrlægeattest. Mere om det hos Fødevarestyrelsen, der dog henviser til rejselandets myndigheder, eller hos BMEL (på engelsk).
Indrejse med fugle fra lande uden for EU (tredjelande) er underlagt bestemmelser for at forhindre spredning af fugleinfluenza. Også mere om det hos Fødevarestyrelsen eller BMEL.
Rejser med kaniner
Du kan uden videre tage op til tre kaniner med på rejser til Tyskland.
Ved indrejse med flere end tre kaniner gælder de erhvervsmæssige regler som ved handel med dyr, som kan læses hos BMEL.