Velkommen på websiderne af Det Tyske Udenrigsministerium

Efternavne i ægteskabet

Artikel

En tysk statsborgers efternavn skifter ikke automatisk ved indgåelse eller opløsning af ægteskab. Derfor kan det være nødvendigt at afgive en navneerklæring, hvis du ønsker et nyt navn i dit pas efter bryllup eller skilsmisse.

Navneændringer efter indgåelse af ægteskab

En tysk statsborgers efternavn ændres ikke automatisk ved ægteskab. Hvis der ønskes en navneændring efter et ægteskab i Danmark, kræves en navneerklæring. En navneændring, der officielt er registreret af en dansk myndighed, er ikke gyldig efter tysk lov for tyske statsborgere, selvom denne navneændring træder i kraft efter dansk lov på datoen for ægteskabet, og det nye navn er indført i vielsesattesten.
Af denne grund kræves der generelt en navneerklæring, før der kan udstedes et tysk identitetsdokument i det nye navn.

En tysk statsborgers efternavn ændres ikke automatisk ved ægteskab. En navneændring foretaget af en dansk myndighed er dog gyldig for tyske statsborgere i henhold til tysk lov, hvis denne navneændring er sket i forbindelse med ægteskabet, og det nye navn er indført i vielsesattesten.

Hvilke muligheder har jeg for mit efternavn efter en navneerklæring?
 

Mulighederne for efternavne er afhængige af ægtepartnernes statsborgerskab. Hvis begge partnere kun er tyske statsborgere, kan de kun vælge tysk navnelovgivning. Hvis en af dem (også) har et andet lands statsborgerskab kan dette lands navnelovgivning vælges.
 

Valgmuligheder for et fælles efternavn

  • Den ene partners oprindelige efternavn (pigenavn)
  • Den ene partners efternavn på tidspunktet af navneerklæringen (det kan f.eks. være et ægte dobbeltnavn, hvis partneren har taget det efter dansk lovgivnging)

Tilføjelse af navn med bindestreg

  • Hvis en af partnernes efternavn bliver valg som fælles efternavn, kan den anden partner tilføje sit forhenværende efternavn foran eller bagved med bindestreg

Bemærk: Det er især vigtigt om der er blevet valgt et fælles efternavn, når partnerne får børn sammen. Efter tysk lovgivning får barnet automatisk det samme fælles efternavn uden videre navneerklæring. Læs eventuelt mere om Navngivning af børn

Efter dansk lovgivning er det siden 01.04.2006 muligt at ændre sit efternavn, dog ikke som direkte følge af indgåelse af et ægteskab. Derfor er det ikke muligt at vælge dansk lovgivning som grundlag for at vælge et fælles efternavn i ægteskabet.

Hvis en af partnerne har et andet statsborgerskab end dansk og tysk kan dette lands lovgivning anvendes. På den måde kan det f.eks. blive muligt at vælge et dobbeltnavn uden bindestreg eller andre sammensætninger, hvis den udenlandske lovgivning tillader det. I så fald kan du henvende dig for vejledning ved brug af Kontaktformular

Danske mellemnavne
 

Hvilke muligheder er der for brug af danske mellemnavne?
 

Tysk lovgivning kender ikke til danske mellemnavne, der hverken svarer til tyske for- eller efternavne og i dansk lovgivning er en selvstændig del af navnet. Derfor kan det ikke bruges som efternavn i tysk perspektiv.

Kun hvis den danske partner efter dansk lovgivning rykker mellemnavnet op som efternavn er det muligt at vælge det som fælles efternavn. Det er ikke muligt at opføre et dansk mellemnavn i et tysk pas. Det gælder selv hvis mellemnavnet er opført på danske dokumenter som f.eks. sygesikringsbevis efter en officiel navneændring.
 

Navneændring efter opløsning af ægteskab / skilsmisse
 

En tysk statsborgers efternavn ændrer sig ikke automatisk ved opløsning af ægteskab eller partnerens død.

Hvis du ønsker en navneændring skal du afgive en navneerklæring efter tysk lovgivning. Her er det muligt at vende tilbage til efternavnet fra før ægteskabet blev indgået, f.eks. et efternavn fra et tidligere ægteskab. Bemærk dog, at en eventuel dansk skilsmisse først skal anerkendes i Tyskland, før denne navneerklæring kan afgives. Læs mere om anerkendelse af udenlandske skilsmisser her.
 

Bemærk også, at en eventuel officiel navneændring af en dansk myndighed ikke gælder i Tyskland.
 

Afgivelse af en navneerklæring
 

Hvordan og hvor kan jeg afgive en navneerklæring efter tysk lovgivning?
 

Hvis du vil ændre dit efternavn, så det gælder efter efter tysk lovgivning, skal du afgive en navneerklæring i ambassaden eller til en af vores honorære konsuler, der videresender den til det ansvarlige civilstandskontor i Tyskland, hvor den vil blive bearbejdet.

Der er principielt ingen tidsfrist for at afgive en navneerklæring efter indgåelse af ægteskab. Den kan dog ikke fortrydes, når den er afgivet. Ligeledes er der ingen tidsfrist efter en skilsmisse.

Læs mere om ansøgningen, nødvendige dokumenter og tidsbestilling her.
 

Tilbage til begyndelsen