Hvor gælder de nye regler?

Domstole i Belgien, Bulgarien, Tyskland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta, Holland, Østrig, Portugal, Sverige, Slovenien, Spanien, Tjekkiet og Cypern baserer deres lovvalg om formueret mellem ægtefæller på de nye EU-forordninger. Det kan blive flere lande. Andre landes domstole vil – som hidtil – bedømme dette spørgsmål efter reglerne i deres  egen internationale privatret, som også finder anvendelse for ægteskaber og partnerskaber indgået før den 29.10.2019 i alle lande, også de nævnte.

Hvorfor er der nye regler?

I lyset af mange menneskers øgede mobilitet og det stigende antal ægteskaber og partnerskaber mellem personer fra forskellige lande og med flere nationaliteter, skal der skabes klare regler for, hvilken lovgivning der anvendes til at bestemme formueforholdet. De er som udgangspunkt baseret på ægtefællernes første fælles bopæl.

Sammen med Rom III-forordningen, som fastlægger den lov, der skal gælde for skilsmisse, bidrager forordninger (EU) 2016/1103 og (EU) 2016/1104 yderligere til standardiseringen af international privatret i EU. 

Ligesom Rom III ønsker EU med forordningerne også at styrke muligheden for lovvalg, således at ægtefæller eller partnere selv kan bestemme, hvilken lovgivning, der regulerer deres ægteskabelige formueforhold. De kan blandt andet vælge loven i det land, hvor den ene af ægtefællerne er statsborger på tidspunktet for lovvalget.

Hvorfor er det vigtigt at kende forordningerne?

Hvis ægtefællerne eller partnerne ikke har foretaget et lovvalg, er deres formueforhold underlagt loven i den stat, hvor de har eller havde deres første fælles bopæl, og dette kan principielt ikke ændres. Dette kan også være et land uden for EU.

Stor billedvisning

Luk

Hvad betyder "gældende lov for ægteskabsformue"?

Forordningerne finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller og alle civilretlige hensyn, som vedrører både den daglige forvaltning af ægtefællernes formue og formuedelingen, især efter parrets separation eller skilsmisse. Fastlæggelsen af formueforholdet mellem ægtefæller kan også være relevant i arveret.

Hvor er den sædvanlige bopæl?

En persons sædvanlige bopæl er det sted, hvor det fremgår, at det ikke kun er midlertidigt ophold. Dette afgøres ud fra konkrete forhold, som hvor vedkommendes sociale kontakter findes, især familie og arbejde. Planlagte ophold på over seks måneder ses altid, også i begyndelsen, som ikke værende midlertidige. Dette gælder også ved udstationering af arbejdsgiver, selvom det er midlertidigt, når det er for en periode på mere end seks måneder.

Hvad skal man overveje, når man skal vælge lov?

Fra 29. januar 2019 har ægtefæller og kommende ægtefæller mulighed for at vælge loven for deres sædvanlige opholdssted eller den ene – eller begge – ægtefællers statsborgerskab på tidspunktet for beslutningen. Lovvalget skal være skriftligt, dateret og underskrevet af begge ægtefæller. Elektronisk fremsendelse, som omfatter permanent registrering af aftalen, svarer til den skriftlige form.

Hvis det land, hvor begge ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for lovvalget, har yderligere formelle krav til aftaler om formueforhold mellem ægtefæller, gælder den strengere form. I Tyskland kræver lovvalget derfor notariel bekræftelse.

Hvis begge ægtefæller har deres sædvanlige opholdssted i forskellige lande, er det tilstrækkeligt at overholde de formelle krav i et af medlemslandene. Hvis kun den ene ægtefælles ophold medfører yderligere formelle krav, skal disse anvendes. Det samme gør sig også gældende for ægtefællernes eventuelle formueoverenskomster.